Er du din egen største kritiker?

Er du aldrig (eller sjældent) tilfreds med det, du præsterer? For du ved jo, at du kunne have gjort det bedre?

Så læs med videre, for i indlægget her får du to ting:

  1. Svaret på, hvorfor du kan have så svært ved at føle, at det, du gør, er godt nok – selvom andre synes du gør det rigtigt godt.
  2. En effektiv metode til at tage presset af dine skuldre, så du kan føle dig mere tilfreds med dig selv og dine præstationer.

Hvis du kan genkende dig selv i det første punkt, er du garanteret kvalitetsbevidst og vil gerne løse dine opgaver ordentligt. Har jeg ret?

Så kommer det måske ikke bag på dig, hvad jeg nu vil sige:

Det handler om, at du (ubevidst) har meget høje krav til dig selv og dine præstationer.

Selvom andre synes, du gør det rigtigt godt, bedømmer du dig selv meget mere kritisk.

Det er lige præcis det, der er kernen af problemet:

Når der bliver stor forskel på, hvordan andre ser dine præstationer, og hvordan du selv ser dem.

Problemet er ikke at du er kvalitetsbevidst og gerne vil gøre tingene ordentligt.

Problemet er den lille stemme i baghovedet, der i tide og utide sætter spørgsmålstegn ved, om du gør det godt nok.

Det er den, jeg plejer at kalde den indre kritiker.

”Er du nu helt sikker? Er det den rigtige løsning? Har du tænkt på…”

Det er her, du skal være rigtig opmærksom.

Den indre kritiker kan nemlig sætte dig på overarbejde.

Spilde din tid og dræne dig for energi.

For det kan være let at misforstå den. Tage den som et tegn på, at du ikke gør det godt nok. Få dig til at tænke, spekulere og tjekke det hele efter igen, for at få den til at falde til ro.

Din indre kritiker har til formål at sørge for, at du altid præsterer godt. Så du kan være tryg.

Men den indre kritiker ved dybest set intet om, hvor godt du gør det.

Du kan ikke bruge den som målestok.

For så risikerer du, at du kun sjældent kommer til at føle dig tilfreds med dig selv.

Tag presset af dine skuldre - stop din indre kritiker

Så hvad skal du gøre i stedet?

Du skal bevidst vælge, hvor meget tid og energi, du kan og vil bruge på dine opgaver.

Forholde dig til, hvad der realistisk set er muligt, med udgangspunkt i de rammer, den tid og de informationer, du har til rådighed.

(Hvis rammerne ikke er okay, er det en anden snak. Men det kan du under alle omstændigheder ikke løse ved at tænke dig ud af det.)

Bruge det som målestok, når du løser dine opgaver.

har du gjort det godt nok.

It’s better done than perfect.

Det er på forunderligvis også deri trygheden ligger:

I at vide og acceptere, at det ikke skal være perfekt.

Du kan altid gøre mere. Gøre noget anderledes. Være bagklog.

Men du er nødt til at forholde dig til, hvad der egentlig er realistisk.

Det giver dig også et valg, når din indre kritiker dukker op for at tjekke, om du nu gør det godt nok. Om det er på jobbet, ved køledisken i Rema eller endda ved spisebordet med familien.

Du behøver ikke diskutere med den eller skulle ’tænke den til ro’.

Du kan i stedet vælge at sige til dig selv:

It’s better done than perfect.

(Det kan sagtens være, der er en anden formulering, du har mere lyst til at bruge. Vælg selv, så længe du mærker, at det er en reminder til dig selv om den målestok, du bevidst har valgt.)

Når du tager styringen tilbage, kan tankerne falde til ro.

Du tager aktivt det indre pres af dine skuldre.

Du kan føle dig tilfreds med dine præstationer, fordi du har fået en realistisk målestok at se dem ud fra.