Hvorfor er det så svært at finde balancen?

Jeg ledte i mange år efter den sunde fordeling mellem arbejde og fritid, som ville få mig til at føle balance i mit liv.

Jeg prøvede i smug prøvet af aflæse dem, der tilsyneladende havde fundet den. Balancen. Det var som om, de hvilede mere i sig selv. Men jeg kunne ikke regne ud, hvordan jeg selv skulle finde den. Uanset om jeg arbejdede 37 eller 29 timer, dukkede den ikke op.

Jeg følte mig konstant presset, fordi jeg aldrig rigtigt nåede eller havde overskud til det, jeg gerne ville eller synes jeg burde.

Når jeg ser mig omkring og taler med folk, så oplever jeg rigtigt mange, der har det på samme måde. Som føler sig pressede, og som løber hurtigt, for at få det hele til at hænge sammen. Det er der ikke meget ro eller balance over.

Derfor vil jeg gerne dele, hvad løsningen var for mig – og for dem, jeg til dagligt hjælper med at få mere Bevidst Arbejdsglæde.

Hvad handler det om?

Den stress, som rigtigt mange oplever i hverdagen, handler om et mismatch mellem det, vi præsterer og det vi gerne vil præstere.

Det gælder både på jobbet OG når vi har fri.

På jobbet er der ofte flere opgaver, end vi kan nå. Der er meget information, vi skal forholde os til, vi skal være fleksible, vi skal løse problemer og uforudsete udfordringer.

Når vi har fri, har vi ikke bare fri. Vi skal måske hente børn, vi skal handle ind, lave aftensmad, vaske tøj, have kvalitetstid med familie eller venner, dyrke motion osv.

Begge steder kan vi opleve den samme stress, fordi det dybest set er umuligt at nå alt det, vi synes vi skal eller gerne vil.

Så en ”sund fordeling” mellem arbejde og fritid løser ikke i sig selv problemet. Der er ikke et balancepunkt, der får det hele til at gå op i en højere enhed.

Hvad skal vi i stedet?

Det handler om, at vi skal lære at få mere realistiske forventninger til os selv. Vi skal stoppe med at tro, at vi kan eller skal sige ja til det hele.

Vi skal blive bevidste om, hvad vi bruger vores tid til. Lære at vælge til og fra. Sige ja til noget og nej til andet.

Vi skal acceptere, at vi ikke kan nå det hele, og så begynde at prioritere.

Og så skal vi give slip på det, vi ikke når. Med god samvittighed.

Det gælder både på jobbet og i vores fritid.

Ellers ender vi i den endeløse hverdagsstress, som på sigt kan udvikle sig til mere alvorlig stress. Gør vi det her, kan vi til gengæld finde den ro og balance, som vi længes efter.

(Jobmæssigt ligger der selvfølgelig også et ledelsesansvar i at sætte rammer, hjælpe med at prioritere, uddelegere ansvar og indflydelse osv. Det her handler om, hvad vi selv kan gøre.)

En effektfuld løsning

Det her er selvfølgelig ikke noget quickfix.

Det kan være let at sige ”du skal bare begynde at sige nej”, men svært at gøre i praksis. I hvert fald når vi ikke er vant til det. For er det nu det rigtige, vi sagde nej til? Hvad tænker andre? Burde vi ikke…? Samvittigheden kan blive udfordret. Det kan være svært at give slip.

Der er til gengæld en løsning, der er virkelig effektfuld – både efter min egen erfaring og fordi der ligger masser af videnskabelig forskning bag*.

Den løsning er mindfulness.

Mindfulness optræner bevidstheden og giver en mental klarhed. Så vi kan foretage bevidste valg. Vælge til og fra, acceptere vores valg, give slip på det vi valgte fra og tankerne om det, glædes over det vi nåede.

Forskellen gøres af 10 minutters mindfulnesstræning om dagen. Det er faktisk ikke mere end det, der skal til for at gøre en kæmpe positiv forskel, som endda er meget større, end hvad jeg har med her. Og så selvfølgelig træne og bruge bevidstheden til at foretage aktive valg.

For mig har det været alfa og omega.

Nu vælger jeg bevidst, hvad der er arbejdstid og fritid (rammen), og inden for den ramme vælger jeg, hvad jeg vil bruge min tid på. Jeg accepterer mine begrænsninger, jeg giver slip på de kritiske tanker, og jeg glæder mig over det, jeg når.

Jeg har fundet den indre hvilen i mig selv, som jeg så hos dem, jeg troede havde fundet work-life balancepunktet.

Mini-guide til balance + en invitation

Jeg har lavet en mini-guide, som du kan bruge, hvis du har lyst:

1) Forhold dig til rammen.

Vælg bevidst, hvad der er arbejdstid og fritid.

2) Inden for rammen:

a. Vælg, hvad du bruger din tid på – vær realistisk med hvad du kan nå (gælder både arbejde og fritid)

b. Accepter dit valg

c. Giv slip på det, du valgte fra

d. Glæd dig over det, du nåede – og at du faktisk har prioriteret bevidst

Det gør i sig selv en forskel at følge guiden her. Hvis du er blevet nysgerrig på at koble mindfulness-delen på, er du velkommen i den lukkede gruppe Bevidst Arbejdsglæde, som netop handler om at bruge mindfulness i arbejdslivet. Du finder gruppen her:

https://www.facebook.com/groups/542988989414509/?ref=bookmarks

Her kan du også gratis hente de første 2 uger af mit mindfulness træningsprogram inkl. en 10 minutters guidet mindfulnessmeditation.

* Jeg kan fx varmt anbefale Rasmus Hougaards bog ”Et sekund foran”, som er ret fantastisk og meget relevant for emnet her.