Slip utilstrækkeligheden

- og bliv fri til at få et arbejdsliv du trives i


Er det dig?

  • Er du bange for, at andre skal opdage, at du ikke ved nok eller er dygtig nok? Selvom du faktisk gør det rigtigt godt i dit job.
  • Har du en nagende følelse af, at du ikke slår til og aldrig gør dit arbejde helt godt nok?
  • Har du svært ved at holde fri, fordi tankerne om jobbet bliver ved med at køre?
  • Er det svært for dig at tage gode beslutninger for dig selv og at sige fra overfor kollegaer og chefer, der dænger opgaver på dit bord, eller når du ikke er enig i tingene?
  • Længes du efter at have den indre, dybe tro på, at det, du gør, faktisk er godt nok?
  • Drømmer du om, at der var mere plads og tid til dig selv i dit liv, så du også kan slappe af og gøre noget godt for dig selv (uden at få dårlig samvittighed)?
  • Trænger du til at få overskuddet tilbage og finde arbejdsglæden igen, i stedet for altid bare at knokle derudaf?

Så er du landet det rigtige sted.

Mange af de kvinder, jeg hjælper, har en følelse af, at de skal præstere hele tiden for at være gode nok. At de skal leve op til alle andres forventninger. De nedvurderer ofte deres egne meninger og behov, samtidig med at de længes efter et liv og et arbejdsliv, der ikke dræner dem for energi og glæde.

Det er det, jeg hjælper dig med i det personlige mindfulness coachingforløb.

Hvad kan du forvente af coachingforløbet Slip utilstrækkeligheden - og bliv fri til at få et arbejdsliv du trives i?

  • Du lærer, hvordan du får ro på tankerne, slipper bekymringerne og for at være mentalt på arbejde, når du har fri.
  • Du lærer, hvordan du tager gode beslutninger for dig selv og hvordan du får sagt fra med ro i maven, så du ikke længere siger ja til for meget - både privat og på arbejde.
  • Du kommer til at mærke helt ned i maven, at du allerede ER god nok præcis som du er, så du ikke længere skal kæmpe med den nagende tvivl.
  • Du får sat dine styrker og din dygtighed i et nyt perspektiv, hvor du ikke længere skal knokle for at føle, at du gør det godt.
  • Du bliver bedre til at holde fri og få tid til dig selv.
  • Hvis du har symptomer på stress, vil du opleve, at der kommer ro på dem.
  • Efter forløbet, ved du, hvad der skal til for, at du trives i dit arbejdsliv - og du kan handle på det skridt for skridt.

Referencer

Mette fik hjælp til at starte på en frisk

Mette havde hidtil fulgt normer og 'fornuft' i forbindelse med studieliv og arbejdsliv - og aldrig været rigtig glad eller tilfreds med det hun lavede. Enten kedede hun sig, eller også var hun bange for, at det hun lavede på jobbet ikke var godt nok. 

"Maria og mindfulness hjalp mig med at se indad og virkelig mærke efter, hvilke behov der er vigtige at få tilfredsstillet, for at jeg trives i et arbejdsliv. Jeg har fået øjnene op for nogle af de følelser og selvforestillinger, som tidligere har forhindret mig i at have et godt arbejdsliv. Marias ro, åbenhed, eftertænksomhed og evne til at indstille sig på at hjælpe mig med at nå ind til mine behov, var en uvurderlig hjælp."

Mette Garder, Jurist

Hanne fik roen og kontrollen tilbage

Hanne var startet i sit drømmejob som daginstitutionsleder. Men efter et halvt år i jobbet, begyndte hun at have svært ved at sove om natten. Tankerne arbejdede på højtryk, hun mærkede spændinger og uro i kroppen og en knugen i maven. Hun brugte mange timer på at sætte sig ind i opgaverne, men det hjalp ikke på arbejdsglæden.

"Gennem sessionerne har jeg lært, hvordan jeg kan få kroppen og tankerne i ro og derigennem opnå en højere grad af personligt råderum. Det har givet mig en indsigt i, hvad der var på spil - udfordringer, som jeg ikke kunne løse med de strategier, som jeg plejede at bruge. Det har givet mig kontrollen tilbage.

Jeg følte lige fra mit første møde med Maria, at hun forstod mine udfordringer. Hendes måde at møde mig på, hendes indlevelse og forståelse for min situation, gav mig tryghed i forhold til at dele mine tanker med hende. Det har givet mig indsigt og redskaber til at finde min vej i udfordringerne, så jeg nu kan tage hånd om mig selv på en helt ny måde."

Hanne Jensen, Daginstitutionsleder

Karen slap af med gentagne stresssymptomer

Karen var stresset på sit arbejde og led af hovedpine, mavesmerter, uro og tristhed. Hun havde før været sygemeldt med stress og depression, men allerede efter første samtale hos mig kunne hun mærke en forskel:

“Mine symptomer blev bragt så meget til ro, at jeg kunne trække vejret mere frit og fik klarhed over, hvilke tiltag jeg kunne gøre for at bevare roen. Opmærksomheden og det bevidste nærvær i Marias sessioner gav mig lige det, jeg havde brug for på det tidspunkt for at bryde den udmattelsesspiral, jeg var begyndt at komme ind i (igen). Jeg vil ikke tøve med at anbefale Maria. Jeg har i den grad fået noget ud af sessionerne, hvor hendes behagelige stemme, rolige tempo og stærke relevante spørgsmål, har givet mig følelsen af at være i kompetente hænder.”

Karen Kirstine Hasseriis, sygeplejerske, diplom i pædagogisk psykologi

Om Maria Skarum - din coach og mindfulnessguide

Jeg hjælper dig med med at slippe af med negative tanker og stress-symptomer. Så du kan få et liv, hvor du vågner glad op om morgenen.

Det kan jeg blandt andet hjælpe dig med, fordi jeg selv har været der. Jeg har selv været sygemeldt med stress og tvivlede konstant på mig selv. Mindfulness-coaching blev min redning, og de redskaber, der hjalp mig, er dem, jeg nu giver videre.

Jeg er oprindeligt uddannet jurist, og det blev jeg, fordi jeg gerne ville hjælpe andre. På papiret var jeg da også med til at gøre en forskel i mere end 5 år, hvor jeg arbejdede med samarbejde, arbejdsmiljø og trivsel for 25.000 ansatte. Jeg kunne bare ikke mærke indeni, at jeg gjorde en forskel.

Det endte med, at jeg blev sygemeldt med stress ad flere omgange og mindfulness-coachingen blev det, der gjorde den helt store forskel for mig. Det har så stor effekt på min indre ro, mine tanker, mit overskud, min glæde og min tro på mig selv.

Derfor blev jeg uddannet Mindfulness Master Coach og har siden 2017 hjulpet masser af dygtige kvinder, der gør det godt i deres job, men konstant tvivler på sig selv, med at få energien og glæden igen.

Og det er lige præcis derfor, jeg har lavet det her forløb. Så du kan komme ud af følelsen af ikke at være god nok. Så du kan finde ud af, hvad der giver mening og glæde for DIG. Så kan gøre noget ved det og komme til at trives i dit arbejdsliv og liv (igen).

Om Maria Skarum - din coach og mindfulnessguide

Forløbet indeholder

  • 8 intensive mindfulness coachingsessioner fordelt over 12 uger. Første session varer 90 minutter og de følgende sessioner varer 75 minutter.
    Sessionerne foregår over Skype, Zoom eller hos mig i Aarhus.
  • 8 ugers mindfulness træningsprogram, der skridt for skridt beskriver, hvad du skal gøre og hvordan for at komme godt i gang med mindfulness. Programmet er tilrettelagt, så du hurtigt mærker en positiv forskel, når du følger det.
  • 7 tilhørende lydfiler med guidede mindfulnessøvelser, som du kan træne mellem sessionerne. Det tager kun ca. 10 minutter om dagen.
  • Konkrete redskaber og coachingøvelser, der hjælper dig til at nå dine mål.
  • Mulighed for skriftlig support pr. e-mail mellem sessionerne, hvis du har brug for det.

Det koster forløbet

Prisen for 12 ugers mindfulness coachingforløbet er 11.500 kr.

Det er cirka det samme som 14 dages afslapningsferie sydpå med alt betalt. Og jo, det er bestemt lækkert at tage på ferie, men er det ikke endnu bedre at have det godt til hverdag?

Det er muligt at betale for forløbet i 4 rater á 2.875 kr. pr. måned. Og det koster ikke ekstra.

Forløbet kan også betales af din arbejdsplads (11.500 kr. + moms), eksempelvis i forbindelse med arbejdsrelateret stress eller manglende trivsel.

Book en gratis afklarende samtale

Er du interesseret i forløbet og har lyst til at finde ud af, om det er det rigtige for dig? Så lad os tage en snak om dine behov og udfordringer, så du kan finde ud, om forløbet er det rigtige for dig nu.

Afklaringssamtalen hjælper både dig og mig med at sikre, at vi er et godt match.

Samtalen varer ca. 45 minutter og foregår enten over telefon, Skype eller hos mig i Aarhus.

Det spørger andre oftest om, før de starter i forløbet:

"Hvad nu, hvis det ikke virker for mig?”

Den her frygt møder jeg ofte. Den er helt naturlig, når man overvejer at gøre noget nyt. Men det betyder ikke, at frygten har ret. Og jeg har endnu ikke haft en klient, som mindfulness coaching ikke har virket for. Faktisk er de fleste overraskede over, hvor hurtigt de mærker forandringen.

“Jeg er så presset i forvejen. Er der meget hjemmearbejde?”

Nej. Hver dag skal du lytte til en mindfulnessøvelse, der varer ca. 10 minutter. Du skal selvfølgelig øve dig i at bruge de redskaber, du får, for uden handling ingen forandring. Men det handler ofte om at gøre det, du plejer på en ny måde. Hvis du laver øvelserne og bruger de redskaber, du får undervejs, vil du hurtigt opleve, at presset letter.

“Skal jeg have stress for at få gavn af forløbet?”

Det vigtigste er, at du gerne vil gøre noget ved, at du ikke trives i dit liv og arbejdsliv. Det er individuelt, hvad der gør, at vi får stress, og hvad vores tærskel er. Det kan også være, at du tidligere har været ramt af stress og nu mærker en frygt for eller tegn på, at det er på vej igen.

Har du et spørgsmål, du brænder inde med, så send endelig en mail til maria@bevidstarbejdsglaede.dk

Er du klar til at få roen, energien og glæden tilbage i dit arbejdsliv?

Så vil jeg invitere dig til at booke en afklarende samtale, fordi det er vigtigt, at der er et godt match mellem os.

Jeg glæder mig til at tale med dig!